HG forældre forening
Forældreforeningen på Høje Gladsaxe Skole og Beboerrådgivningen i Høje
Gladsaxe vil i samarbejde sætte fokus på sundhed og bevægelse i Høje Gladsaxe.
Vi mener, at børn med tilknytning til idrætsforeninger udvikler evner, der
også på sigt vil være brugbare. Det at indgå i flere sociale sammenhænge og
kunne agere i flere forskellige rum er en nødvendig kompetence i dag, og
samtidig vil det udvikle specifikke idrætskompetencer og styrke den autonome
idræt i børnenes fritid.
Projektet er et nystartet samarbejde mellem skole, forældreforening og boligområdet,
hvor vi hver især vil bidrage med kompetencer, input, økonomi og
muligheder.
Formål:
At skabe socialt samvær i familien og mellem familierne på Høje Gladsaxe
Skole med fokus på idræt og sundhed. Håbet er, at dette samtidig vil inspirere
børn og voksne til fysisk aktivitet både i organiserede rammer (idrætsforeninger)
og under mere uorganiserede forhold (frikvarterer og øvrig fritid) og dermed
fremme folkesundheden. Delmål er desuden at fremme integrationen
imellem familier med anden etnisk baggrund end dansk og de danske familier.
Succeskriterier Det skal primært ske gennem tre forskellige projekter :
• Idrætsdag hvert år i maj
• Cirkus (uge 27)
• Ungdomsfest hvert år i februar
Det forventes, at kendskabet og det sociale fællesskab styrkes familierne
imellem på Høje Gladsaxe Skole. I forbindelse med skole-hjem samarbejdet
og integrationen i området er fællesskab et vigtigt element.
Udfordringer
• Bevare engagementet hos de frivillige forældre.
• Inddrage andre samarbejdspartnere i de 3 projekter.
• Økonomi.
Bemanding:
• Minimum fem frivillige til hver aktivitet
• Beboerrådgivningen deltager
• Trænere fra idrætsforeningerne.
• Skolelærere
• Sygeplejersker
• Læge