2009 helhedsplan
Bebyggelsen
Bebyggelsen, der indgår i helhedsplanen, omfatter afdelinger fra boligselskaberne Arbejdernes Andels-Boligforening, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Boligselskabet Lejerbo i Gladsaxe, Foreningen Socialt Boligbyggeri i Gladsaxe og Boligselskabet 3B. De ca. 2.000 lejligheder er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de fem forskellige boligforeninger med 365-399 lejligheder i hver boligforening og en gennemsnits¬størrelse på ca. 85 m2 pr. bolig.Ud over et varieret udbud af både store og små lejligheder rummer området institutioner, bibliotek, kirke og en række små haver og torve mellem det åbne landskab og boligblokkene. Hertil indgår et butikscenter, der, trods at det er frasolgt, udgør et væsentligt element i helheden.
Høje Gladsaxe er bygget i 1960’erne, hvor den fremherskende vision blandt arkitekter og beslutningstagere var, at almene boligbebyggelser skulle fungere som en slags ”bomaskiner” og rumme alt fra institutioner til vaskeri og butikker.
I den sammenhæng er Høje Gladsaxe et ikon på denne tankegang, og bebyggelsen var på det tidspunkt det mest moderne og avancerede montagebyggeri i Danmark.
Efter en gennemgribende betonrenovering sidst i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fremstår bebyggelsen og lejlighederne i dag grundlæggende velholdte.
Betonrenoveringen handlede alene om fysiske forbedringer og havde ikke fokus på ”livet mellem husene” og de boligsociale forhold.
Bebyggelsen består af syv markante højhuse flankeret af rækker af lavere blokke mod vest og af center samt tilknyttet punkthus og institutioner mød øst. I dag er der ligeledes lagt vægt på Nordsiden med byens arena der skal forskønne det udvendige look, samt indbyde til sport og idræt
Som centrum for bebyggelsen ligger Høje Gladsaxe Center. Centeret henvender sig primært til områdets beboere, men har svært ved at fastholde sit kundegrundlag. Tomme butikslokaler og manglende vedligeholdelse forstærker indtrykket af et center i vanskeligheder. Centeret fremtræder i dag nedslidt og med en ringe tiltrækning på kunderne. Lokalplan 186 indeholder forslag til udvidelse og ombygning af centeret, men da der viser sig at være problemer med jordforurening under den planlagte udvidelse vest for det eksisterende center, er lokalplanforslaget trukket tilbage. Et nyt forslag har været under overvejelse.I dag kan vi sen en længe ventet fornyelse af centeret, ikke den oprindelige plan for udbygning men en gennemgribende ombygning der har resulteret i større butikker. Jysk, Lidl og Netto. Dette til stor gavn for samtlige beboere.
Fokusgruppeinterviewene peger samstemmende på, at det nedslidte center opleves som en skamplet for bebyggelsen, og derfor står renovering og forskønnelse af centeret og området omkring det højt på ønskelisten.Er i gang
Adgangen til Høje Gladsaxe sker via den store og forholdsvis befærdede Gladsaxevej. Der er to indgange til bebyggelsen. I den østlige ende primært til Høje Gladsaxe Center, skolen og institutionerne og i den vestlige ende primært til de øvrige boligblokke.
Det trafikale system internt i HG fungerer dårligt. Der er mange parallelveje, og det store, kedelige kommunale p-areal ligger ofte øde hen eller bruges til opmagasinering af trailere og campingvogne (af folk udefra). Alt i alt giver dette et dårligt indtryk. Konkret bliver der peget på problemer med trafikken til børneinstitutionen Mosen. Det sidste stykke er parkeringsplads, men bruges som offentlig adgang til institutionen. I dag byens arena Billede
Bebyggelsen er attraktivt beliggende i grønne omgivelser med udsigt over Høje Gladsaxe Park og Utterslev Mose, der sammen med Gyngemosen og Hjorte¬springs¬kilen udgør et stort unikt naturområde for områdets beboere og for hele hovedstadsområdet. Mange beboere fremhæver især udsigten og beliggenheden som en af de største styrker i området .Anlagt hjerteruten gennem hele mosen 3.5 og 7 km ruter, samarbejde med rådgivningen og Gladsaxe hjerteforening