|
Profil af Rådgivningen
Høje Gladsaxe Beboerrådgivning er et rådgivningskontor for de Ca. 4500 beboere, der bor i HG. Vi er 3 ansatte: beboerrådgiver Jannie Møgelgaard, Mohammed Sobhie Projektleder, og Mette Sørensen Job mentor, vi har lokaler i Høje Gladsaxe centeret, det er et åben kontor for alle beboerne. Det er et sted hvor man kan få råd og vejledning til stort og småt. Vi kan naturligvis ikke vejlede om alt, men så kan vi forhåbentligt finde nogle det kan. Vi har et godt og tæt samarbejde med Gladsaxe kommune og de forskellige forvaltninger, som ofte hjælper vores beboere. Vi har et godt og tæt samarbejde med de faglige grupper der er tilknyttet Høje Gladsaxe, det vil sige skole, daginstitutioner, SFO erne, sundhedsplejersker osv., mange af vores projekter kunne ikke realiseres uden personale fra diverse institutioner, og vi ser os som et tilbud til dem. Siden 2009 har rådgivningen fået ansvaret for udførslen af helhedsplanen, så meget af vores tid går med at sætte de mange projekter i gang. ( se på hjemmesiden hvilke projekter http://hojegladsaxe.dk/helhedsplanen/projekt-beskrivelser
Mange af vores projekter retter sig imod børn og unge, men også andre beboergrupper. De overordnede formål med helhedsplanen er at sikre et bedre miljø i Høje Gladsaxe. At øge beboernes indflydelse, og give alle beboere mulighed, for at være en aktiv del af udviklingen i Høje Gladsaxe. • Nogle af de opgaver der ligger udenfor helhedsplanen er opsøgende arbejde, både i forhold til de unge, men også beboere, der mistrives eller har brug for hjælp. Dette arbejde foregår i samarbejde med personale fra skolen, klubben, sundhedsplejersken, støtteteamet eller andre der kan bidrage med løsninger. Som beboer skal det ikke opfattes som indblanding, men blot et tilbud om støtte eller hjælp.
Beboerrådgivningen har igennem de sidste 6 år stået for arrangementer, som cirkusuge,idrætsdag,markedsdage og udflugter, for alle beboere i Høje Gladsaxe, vi forsøger at tilbyde så bredt som muligt, således at der er noget for alle beboergrupper. Vores kommende aktiviteter kan man se i Fælleskalenderen (klik her). Et af vores store ønsker er at inddrage flere beboere i diverse aktiviteter, og i udviklingen af vores område.I vil blive forbavset over hvor meget indflydelse i selv kan få, på vores eget boligområde. Beboerdemokratiet er et af de stærkeste organer inde for demokrati, så næsten alt er muligt hvis man er mange nok. Derfor opfordre vi alle til at være med, og give jeres besyv med . Du er til enhver tid velkommen, til at kigge forbi vores kontor, og fortælle os om nye ideer og tiltag.
HG i 2009 som det blev beskrevet inden helhedsplanen Læs mere
Vision og indsatsområder Læs mere
De overordnede succeskriterier for indsatsområdet fællesskab er Læs mere
|