Fællesdriften

Bebyggelsen er opført i perioden 1963-66 som montagebyggeri, og består af 1943 lejligheder samt institutioner, butikker, garager vaskerier, centre m.v. Grundarealet er lejet og delvis fredet område.

Som bygherrer for byggeriet, der er præmieret af Gladsaxe Kommune står:

  • Arbejdernes Andels-Boligforening
  • Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
  • Boligselskabet Lejerbo
  • Foreningen Socialt Boligbyggeri
  • 3B

Udlejningen af boliger varetages af de enkelte boligselskaber/foreninger, som også forestår vedligeholdelsen af boligblokkene med bistand fra Inspektørkontoret.

De øvrige bygninger og anlæg der populært sagt ligger "uden for gadedøren", administreres og udlejes af Fællesdriften af Høje Gladsaxe, som er en bestyrelse, sammensat af 5 medlemmer fra hver afdelingsbestyrelse i de 5 boligselskaber/ foreninger.

Til Fællesdriften er knyttet et Sekretariat og en Forretningsfører, som sammen med Inspektørkontoret varetager den praktiske administration af bebyggelsens fælles anliggender.

Forretningsfører er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, der har kontor i Punkthuset på 2. sal, Høje Gladsaxe Torv 2.

Inspektørkontoret vil være Dem behjælpelig ved Deres indflytning, og svare på eventuelle spørgsmål, der ikke skulle være besvaret på denne hjemmeside.

Spørgsmål vedrørende almindelig drift af boligen og udearealerne henvises til Viceværten.

Herunder kan du se en plantegning af området:


Vis et større billede